Det kan være svært at købe smykker – for hvad er det egentlig man skal kigge efter og hvad bør man vide inden man køber det? Hvad er guld lavet af? Hvad betyder carat? Hvad er perler og hvordan er de blevet skabt?

Spørgsmålene er mange, og derfor vil vi tage dig med på en lille tur gennem smykkeuniversets forskellige materialer og begreber. Selvom det vigtigste er, at smykket er ”lige dig” eller ”lige til den, du holder mest af”, så kan lidt faglig viden forhåbentlig gøre dit smykkekøb til en endnu større oplevelse.

Oxyderet sølv smykker har fået en syrebehandling hvorved man fremprovokerer en overfladisk sort farve, for at skabe en alternativ rå sølvfarve. Ligeledes kan man forgylde/rosa forgylde sølv smykker, hvilket også er en overfladebehandling, for at imitere guldsmykker.

Man skal være opmærksom på, at alle overfladebehandlinger på sølv smykker slides med tiden. Her især ringe og armbånd, da disse konstant udsættes for ydre påvirkninger. Overfladebehandlingen kan dog genskabes igen hos din lokale guldsmed.

Guld
Guld fås i forskellige renhed – dette angives i karat. Det reneste guld du kan få består af 24 karat og kaldes finguld. Finguld er meget blød og derfor ikke optimalt at lave smykker med. Derfor legerer man finguldet med andre metaller som f.eks. sølv, kobber eller palladium.

I Danmark arbejder man primært med 14 karat og 8 karat. 14 karat stemples 585, fordi 585/1000 af legeringen er rent guld. 8 karat stemples derimod 333, da 333/1000 af legeringen er rent guld. Nogle producenter arbejder også i 18 karat som stemples 750, fordi 750/1000 af legeringen er rent guld.

Smykker i Danmark skal altid være stemplet med et ansvarlighedsstempel (producenten) samt et stempel der viser, hvor meget ædelmetal smykket indebærer.

Hvidguld og rosaguld
Ved at legere med forskellige metaller opnås der forskellige farver af guldet. Legere man fx med sølv og palladium, fremstilles hvidguldsfarven. Dog vil farven aldrig blive helt hvid, hvorfor man belægger hvidguldssmykket med et tyndt lag rhodium på overfladen. Rhodium består af et hårdt, hvidligt metal og har en meget kraftig glans. En sådan overflade vil blive slidt med tiden og vil skifte farve fra hvid til mere gråligt skær. Overfladen kan genskabes igen.

Ønskes der derimod en mere rosa farve i guldet, også kaldet rosaguld, legeres der med en større mængde kobber i guldet.

Diamanter og brillanter
Diamanter er en spændende verden, men også en jungle at finde rundt i. Hvor stor er stenen? Hvordan er kvaliteten? Kan jeg vide med sikkerhed at det er en ægte diamant? Hvorfor kan der være så stor prisforskel?

Som fagfolk går man ind og kigger på 4 forskellige begreber når man skal vurdere en diamant – også kaldes de 4 C’er.

Carat
Carat definerer vægten på diamanten og må ikke sammenlignes med guldets karat, som er en holdighedsbetegnelse. En diamant på 1,00 carat vejer præcis 0,20 gram. En stor diamant er mere sjælden og kostbar end flere mindre diamanter i samme kvalitet.

Colour (farve)
Farven på diamanten har stor betydning for prisniveauet på diamanten. De findes i naturen i mange farver og klassificeres med navne som

• River - Sjældneste hvid 
• Top Wesselton - Sjælden hvid 
• Wesselton - Hvid 
• Top Crystal - Svagt tonet hvid 
• Crystal - let tonet hvid 
• Top Cape - Tonet hvid 
• Cape - Let gullig 
• Light Yellow - Gullig 
• Yellow - Let gul 

I Danmark anvendes farverne Top Wesselton og Wesselton mest.

Clarity (klarhed)
Diamantens gennemsigtighed kan variere meget fra sten til sten, da den er skabt i naturen. Nogle diamanter har større uklarheder end andre. Hvis ikke uklarhederne kan ses af et trænet øje i en 10 gange forstørrelse, er det på internationalt plan vedtaget at diamanten kaldes lupren. Uklarheder i diamanten klassificeres med:

• FL (flawless)
• IF (internally flawless)
• VVSi (very very small inclusions) 
• VSi (very small inclusions) 
• Si (small inclusions) 
• Piquerede sten (kan ses uden forstørrelse)

I Danmark benyttes oftes VVS, VSI og Si.

Cut (slib)
Slibningen af diamanten foretages af mennesker og er dermed den eneste mulighed for at fremme diamantens skønhed. Her er det meget afgørende at stenens proportioner udføres korrekt, for at undgå at ødelægge stenens glans. Der findes mange forskellige slibeformer, men brillantslibningen er uden tvivl den mest kendte med 57 facetter. Brillantslibningen giver diamanten sin optimale glans.

Det ekstra C - Confidence (tillid)
Confidence er ikke med til at klassificere diamanten, men vi synes den er vigtig at nævne, da det afgørende at man har tillid til dem man handler med.

Når du handler hos os, er du sikret et diamantbevis når du køber et guldsmykker med diamanter.

Perler
En perle er en perle – men hvilken? Der findes mange forskellige perler – naturperler, kulturperler og imiterede perler.

Naturperler dannes i muslinger uden menneskelig medvirken. Disse er meget sjældne og kostbare og handles sjældent i Danmark.

Kulturperler dyrkes derimod i muslinger med et menneskeligt indgreb – her findes der både saltvandskulturperler og ferskvandskulturperler. For at skabe saltvandskulturperler indopereres en perlemorskugle i muslingen. I løbet af 2-3 år i havet med løbende observation og plejning dannes der nye perlemor lag på kuglen. Til sidst tager man saltvandskulturperlen ud af muslingen og isætter en ny perlemorskugle.

En ferskvandskulturperle dyrkes på samme måde, dog indoperere man ikke en perlemorskugle, men i stedet et stykke væv fra en anden musling som dermed danner flere perler i en musling. Ved denne form for dannelse produceres der langt flere perler ad gangen, hvorfor ferskvandskulturperlen har en lavere salgspris.

Imiterede perler er kunstigt fremstillet og har en kerne af glas eller er belagt med kunststof.